Mælk & Sukker, Sæt
Sukkerskål og mælkekande – som to abstrakte fugle, der har taget plads på bordet. Designeren Pernille Vea har klart nok hentet inspiration i naturen til den nye generation af designfirmaet Menus populære porcelænsserie, Sort Kontur. Mælkekanden rummer en halv liter, og sukkerskålen gemmer på en medfølgende sukkerske, der holdes på plads af låget.
Alle stellets dele er udført i porcelæn af højeste kvalitet, brændt ved 1320 grader celsius, hvilket sikrer styrke og holdbarhed og en overflade, der er let at gøre ren. Glasuren er syrefast og ændrer derfor ikke farve. Glasuren indeholder i øvrigt ikke bly eller kadmium.
Design: Pernille Vea (DK)














