
Charles Wilson (AUS)
Australske Charles Wilson er industriel designer. I sit atelier i Sydney arbejder han primært med møbeldesign, men bevæger sig også med succes inden for andre genrer, bl.a. brugsdesign.
Charles involverer sig dybt i alle faser af design og produktion. Hvor mange designere bruger computergenererede modeller, lægger Charles stor vægt på at arbejde med fysiske modeller for at nå det optimale resultat. Design skal mærkes! Det var også sådan han skabte Candelabra for Menu. Den minimalistiske kandelaber er belønnet med designpriser, bl.a. Australian International Design Award i 2007.



